Velkommen til
Tandklinikken Brogade

På klinikken foretager vi alle former for tandbehandlinger, og går op i, at vores patienter altid er i centrum og føler sig trygge i vores hænder.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til tandbehandling.

Kontakt os

Forebyggelse

Hvordan forebygges sygdomme i mundhulen?

Caries – også kendt som huller i tænderne – er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker i alle aldre kan få. Sygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses ved at forbedre mundhygiejnen. Hvis et cariesangreb ikke behandles i tide, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde.

Der er altid bakterier i munden og på tænderne, og fjernes de ikke regelmæssigt fra tænderne, udvikles en sammenhængende belægning, som kaldes plak. Mange af bakterierne danner syre, når de optager sukker fra de fødeemner, vi indtager. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet vaske syren væk. Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt under sure forhold. Er der mange af sådanne bakterier i plakken, og indtager man ofte sukkerholdige føde- og drikkevarer, kan syren ikke neutraliseres af spyttet, og syren opløser gradvist tandens mineral og caries opstår.

Hvidlige forandringer er ofte det første synlige tegn på caries og at syre er ved at opløse tandens overflade, emaljen. Fortsætter syreproduktionen, vil syren trænge dybere ind i tanden ind i næste tand lag, dentinen. Standses processen ikke vil den fortsætte dybere mod tandens nerve og tanden må rodbehandles.

Forebyggelse - Tandklinikken Brogade

Derfor anbefaler vi regelmæssige tandeftersyn med henblik på forebyggelse og instruktion i hvordan munden renholdes bedst muligt for derved at forhindre eller standse udviklingen af huller i tænderne.

Læs mere om caries på Tandlægeforeningens hjemmeside

Fyldninger

Fyldninger til tænderne

Mange af os får behov for tandfyldninger på et tidspunkt i livet. Det kan bl.a. være, hvis man har fået huller i tænderne, så benytter man tandfyldninger til at behandle dette.

På klinikken benytter vi fyldninger af plastmateriale, som er nemt at forme før det styrkes.

Plastfyldning har mange fordele, hvor resultatet bliver en hvid og naturlig tand, der samtidig er fri for amalgam. Ligeledes er behandlingen meget mild, da den blot limer den dårlige tand sammen.

Læs mere om fyldninger på Tandlægeforeningens hjemmeside

Parodontose

Hvad er parodontose?

Parodontose er en arvelig sygdom i tændernes støttevæv/gumme, som de fleste mennesker kan blive ramt af i deres liv. 1/3 af Danmarks befolkning lider af parodontose.

Hos Tandklinikken Brogade har vi særlig stor erfaring i behandling af parodontose.

Parodontose er en betændelsestilstand, der starter med blødning fra tandkødet, og går ud i tandkødslommerne. Hvis man ikke når at stoppe betændelsen i tide, så går betændelsen ud til kæbeknoglen. Langsomt ”ædes” knoglen op, og tænderne begynder at føles løse. Der er altså stor risiko for, at tænderne falder ud til sidst.

Hvis du døjer med parodontose tilbyder vi her på klinikken regelmæssige eftersyn, hvor vi rådgiver dig omkring din daglige tandpleje rutine og hygiejnen i munden.

Læs mere om parodontose på Tandlægeforeningens hjemmeside

Syreskader på tænderne

Hvordan opstår syreskader på tænderne?

Flere og flere af os får syreskader på tænderne. Syreskader er ofte en kombination af jævnlig indtagelse af syreholdige drikke herunder sodavand og sportsdrikke. Ligeledes indeholder madvarer såsom æbler, citrusfrugter og bolsjer én masse syre, som skader tænderne.

Vores tænder kan godt tåle syrlige drikke og fødevarer i små mængder. Men hvis vi fx indtager sodavand flere gange om dagen, så er dine tænder i et konstant syrebad og emalje ætses op stille og roligt.

Syreskader er svært at få øje på, og derfor opdages de ofte for sent. Det er ikke rart at gå rundt med, da det kan give forskellige former for ubehag herunder øget risiko for tandslid og følsomhed. Hvis syreskader går hen og bliver alvorlige nok, så kan tændernes udseende og form ændres sig, og de kan være svære at redde.

Syreskader - Tandklinikken Brogade

Læs mere om syreskader på Tandlægeforeningens hjemmeside

Revner i tænderne

Hvordan behandles revner i tænderne?

Revner i tænderne er et problem for mange mennesker, som opstår i emaljen og tandbenet (dentinen). Revner er svære at se, hvorfor patienten diagnosticeres ud fra symptomer. Disse er typisk jag og isninger i tænderne, når man indtager hårde madvarer som fx kerner.

For at behandle revner i tænderne, vælger man typisk i første omgang at lime tanden sammen med en plastfyldning. Hvis revnen er for stor eller symptomerne fortsætter, vælger man at behandle tanden med en porcelænskrone.

Revner i tænderne er ubehageligt at gå rundt med, og det er derfor vigtigt, at behandle med det samme, så man undgår at tandnerven bliver beskadiget og ligeledes at tanden bundflækker. 

Læs mere om revner i tænderne på Tandlægeforeningens hjemmeside

Tandslid

Hvilken effekt har tandslid på dine tænder?

Tandslid er noget, der kan komme hos alle mennesker. Hvis man er lidt ældre, så er det mere sandsynligt, at have tandslid frem for unge mennesker.

De første tegn på tandslid kan ses i emaljen, som er det hårdeste væv, vi har i kroppen. Når emaljen bliver slidt op, vil tandbenet komme til syne. Da tandbenet slides 10 gange hurtigere end selve tandemaljen, betyder det, at hvis emaljen først er væk, så slides det endnu hurtigere op fremover. Når tandbenet er synligt bliver tænderne automatisk mere følsomme. I værste tilfælde kan tænderne slides så meget op, at formen ændres og de bliver mindre. Hvis dette sker, vil der være behov for et kosmetisk indgreb/bidhævning.

Når man skal behandle for tandslid kigger man på, hvor slemt sliddet er. Ligesom ved alle andre sygdomme, så er forebyggelse den mest effektive behandling. Et godt råd til at beskytte tænderne mod slid er ved at benytte en bideskinne, når man sover.

Hvis tænderne er meget slidte, vælger man at hæve biddet ved plastbehandling eller behandling med porcelænskroner.

Tandblegning

Vil du have det hvide smil tilbage?

Det er blevet mere og mere populært at få bleget tænder i dagens Danmark.

En tandblegning er meget forskellig fra person til person. Nogle ønsker meget hvide tænder, hvor andre er tilfredse med en smule lysning. Resultatet afhænger dog helt af, hvor mørke ens tænder er, og om misfarvningen skyldes, f.eks rødvin, kaffe, the eller rygning.

Hvordan foregår tandblegning?

På Tandklinikken Brogade foretager vi klinikblegning, hvilket betyder, at patienten får bleget sine tænder i tandlægestolen. Den type blegning sikrer et bedre resultat, da blegegelen er af højere koncentration.

Efter en tandblegning kan man få midlertidig isninger i tænderne, hvilket dog normaliseres.

Læs mere om tandblegning på Tandlægeforeningens hjemmeside

Rodbehandling af tand

Hvornår har man brug for en rodbehandling?

Der kan være mange årsager til, at du har behov for en rodbehandling. 

Det kan bl.a. være, hvis du har et hul i en tand, som trænger helt ned til tandnerven. En anden årsag kan være, at man har ødelagt en tand i forbindelse med sport eller en ulykke. Derudover kan det være, at man har nogle gamle sølvfyldninger, der har skabt revner i tanden, som har givet bakterier fri adgang til tandens nerve, og kan lede til betændelse.

Hvis man går med betændelsen i lang tid, så spreder bakterierne sig til resten af tanden, som i sidste ende kan give rodspidsbetændelse. Hvis man ender med at få rodspidsbetændelse, kan det udvikle sig til at danne en tandbyld.

Proceduren ved en rodbehandling er, at fjerne tandnerven og rense rodkanalerne. Når det er foretaget rodfyldes tanden for at sikre en aflukning af rodkanalerne mod kæbeknoglen.

Det er dog desværre sådan, at rodbehandlede tænder går hen og knækker. Det kan derfor være essentielt at beskytte tanden med en krone.

Kontakt din tandlæge og hør om din rodbehandlede tand bør beskyttes med en krone.

Læs mere om rodbehandling på Tandlægeforeningens hjemmeside

Kroner og broer

Skal du have lavet tandkroner og broer til dine tænder?

De fleste af os får behov for en tandkrone på et tidspunkt i vores liv. En krone går nemlig ind og erstatter ens naturlige tandkrone, hvis den er ødelagt på grund af caries eller hvis den er knækket.

En tandkrone omslutter tanden, så den ikke kan knække. Tandkronen kan udføres i mange forskellige materialer som bl.a. porcelæn eller guld. Nu til dags findes der mange moderne former for porcelæn, som giver kronen et smukt og realistisk udtryk, så den ligner en naturlig og intakt tand.

Når man laver en krone, vil det typisk være for at forebygge, at tanden knækker, og som efterfølgende skal rodbehandles. Tandkroen er derfor med til at styrke tandens overlevelse, og hvis man laver en krone i god tid, så kan man ofte undgå en rodbehandling i sidste ende.

På Tandklinikken Brogade behandler vi primært med kroner og broer af porcelæn. Arbejdsprocessen er mere skånsom for tanden, da der ikke fjernes så meget tandvæv, når der bores til porcelænskroner/broer.

Kroner og broer - Tandklinikken Brogade

Læs mere om kroner og broer på Tandlægeforeningens hjemmeside

Implantater

Hvad bør du vide om tandimplantater?

De primære indikationer for at få lavet tandimplantater er både funktionelle og kosmetiske. Et tandimplantat erstatter en eller flere af dine tænder alt efter, hvad der må være behov for.

Selve tandimplantatet er en kunstig tandrod af titanium, som man indsætter i kæbeknoglen – altså der, hvor man mangler den naturlige tand. Implantatet vil derfor fungere præcist som din oprindelige tandrod. Efter indheling af implantatet i knoglen fremstilles en implantatkrone i porcelæn, som skrues fast i implantatet.

Implantater - Tandklinikken Brogade

Læs mere om implantater på Tandlægeforeningens hjemmeside

Kirurgi

Tandkirurgi hos Tandklinikken Brogade

Tandkirurgi kan blive nødvendigt ved rodspids infektioner på allerede rodbehandlede tænder eller hvis en tand skal fjernes f.eks en visdomstand.

Endvidere tilbyder vi knogleopbygning af kæben forud for implantat behandling.

Alle kirurgiske indgreb foretages her på klinikken i lokalbedøvelse af vores kæbekirurg, som er specialtandlæge i Tand-,Mund- og Kæbekirurgi.

Tandproteser

En protese kan ses som en aftagelig erstatning for en eller flere tænder. Der findes to slags proteser: delproteser og helproteser.

 

Delproteser  

En delprotese er opbygget af et Crom-Cobolt stel, hvor der er påsat protese tænder i akryl samt en kunstig gumme ligeledes i akryl.

Denne protese er aftagelig, og bliver støttet af bøjler på dine naturlige tænder.

 

Helproteser

Hel protesen er opbygget af ren akryl med protese tænder. Der er intet stel i protesen og den hviler derfor direkte på den tandløse gumme.

På Tandklinikken Brogade samarbejder med klinisk tandteknikker Protese Eksperten

Tandproteser - Tandklinikken Brogade

Hvis du er medlem af Danmark, så er det muligt at få tilskud til behandlingen.

Læs mere om proteser på Tandlægeforeningens hjemmeside

Tandregulering

Tandregulering er blevet en mere almindelig behandling også hos voksne uanset om det drejer sig om kosmetiske eller bidfunktionelle problemer.

Idag tilbydes flere former for tandregulering med fast bøjle på tænderne (togskinner) eller aftagelige gennemsigtige skinner Invisalign

Hos Tandklinikken Brogade samarbejder vi med specialtandlæger i ortodonti. Se mere om tandregulering på tandregulering.dk